Antallet af grænsegængere er stigende og dermed også behovet for juridisk rådgivning i den forbindelse.

Det hele starter med ansættelsesbeviset, som er et utroligt vigtigt dokument, og derfor kan der være god grund til at lade dette gennemgå af en advokat.

Der kan fx være henvist til overenskomster, som man ikke er klar over, hvad indebærer eller andre juridiske aspekter, som kan have ganske betydelig rækkevidde for dig. Derudover kan der være mangler ved ansættelsesbeviset, som kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at betale dig en godtgørelse.

Udover gennemgangen af ansættelsesbeviset, kan der også i det daglige være udfordringer, som gør det vigtigt at kontakte en advokat. Der kan fx opstå udfordringer i form af samarbejdsvanskeligheder, at arbejdsgiveren uddeler advarsler eller lignende situationer. Alt dette kan have stor betydning for dig senere i dit arbejdsliv.

Ligeledes kan der opstå problemer i forbindelse med ophør af ansættelsesforholdet. Måske sker der en uberettiget opsigelse eller ophævelse, eller måske har du problemer med at opnå arbejdsløshedsunderstøttelse mv. På dette område har vi også stor erfaring.

Vi repræsenterer dog ikke kun arbejdstagere, men også arbejdsgivere, så har du problemer med en arbejdstager eller andre spørgsmål om personalejura, så kontakt os gerne.